Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United-kant følger ikke trop til Inter - Vil i stedet til Everton

Af Emil Eire Frerk Olsen
13.02.2020 Kl. 11:33
Manchester Uniteds 20-årige Tahith Chong skal formentlig videre til en ny klub til sommer - angiveligt til Everton, hvis det står til ham selv, erfarer Manchester Evening News.

Hollandske Tahith Chong blev som 16-årig hentet til United fra Feyenoord, og selvom kantspilleren har fået udviklet sig til sporadisk spilletid for The Red Devils, så har det angiveligt ikke været nok for, at man vil forlænge hans kontrakt, der udløber til sommer.

Det skriver M.E.N., der tilføjer at Everton skulle være interesseret i at samle Chong op til sommer, mens spillerens egen Instagram-aktivitet har sat endnu mere spark i spekulationerne.

En af hans venner, Nathangelo Markelo, der lige nu er til prøvetræning hos Evertons U23-hold kommenterede nemlig "Come to Everton" på hans nyeste billede, hvilket han likede.

M.E.N. erfarer samtidig, at Chong ikke skulle være interesseret i at skifte til Serie A på trods af en række forlydener fra italienske medier omkring, at især Inter skulle være varme på hollænderen.

 

Annonce