Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United kan spolere Liverpools jagt på Bayern-stjerne

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
29.10.2020 Kl. 10:43
The Express skriver, at Manchester United kan byde sig til i kampen om David Alaba.

Tre gange har Bayern München og David Alabas repræsentanter sat sig ved forhandlingsbordet, og tre gange har de rejst sig uden at være nået til enighed om en ny kontrakt.

Derfor ser chancen for, at den 28-årige østriger forlader de tyske mestre, efterhånden større og større ud, eftersom kontrakten udløber efter denne sæson. Liverpool er interesseret, skrev Football Insider onsdag. Men det er Manchester United også, skriver The Express torsdag.

Lige nu gør Liverpools skadeskrise i defensiven, at The Reds har mest akut brug for Alaba, men selvom Ole Gunnar Solskjær har stabiliseret Manchester United-defensiven i sine seneste kampe, så så den vaklende ud under sæsonindledningen.

Begge klubber er på udkig efter midterforsvarere, og begge kan ende med at investere allerede til januar. Til den tid er det ikke utænkeligt, at Bayern München kan lokkes til at sælge sit venstrebenede forsvars-es fremfor at miste ham på en fri transfer til sommer.

Alternativt kan både Manchester United og Liverpool indgå forhåndskontrakt med Alaba, når vi er sprunget ind i det nye år.

 

Annonce