Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United har Herrera tilbage mod Derby

Af Mads Bye Marboe
24.09.2018 Kl. 15:37
Ander Herrera er blevet sin ankelskade kvit og kan spille igen, når Manchester United tirsdag møder Derby i Carabao Cuppen.

Ander Herrera har været ude siden den 2. september, hvor han blev ankelskadet i Manchester Uniteds 2-0-sejr over Burnley på Turf Moor.

Midtbanespilleren er dog klar til at komme i aktion igen tirsdag, når De Røde Djævle står over for Derby i Carabao Cuppen. Det bekræftes mandag af Jose Mourinho, der til gengæld må undvære Marcos Rojo og Marcus Rashford lidt endnu.

– Ander er klar. Marcos Rojo er den eneste spiller, der ikke er klar på grund af en skade, og det er Marcus Rashfords sidste kamp med karantæne, udtaler portugiseren til klubbens hjemmeside.

Mourinho slår samtidig fast, at Diego Dalot får spilletid mod Frank Lampards Championship-mandskab.

– Han har spillet der før, men på et tomt stadion. Han spillede der for U/23-holdet, og nu gør han det for seniorholdet. Folk kan selvfølgelig godt lide, hvad de så fra ham mod Young Boys.

Mødet med Derby løber af stablen klokken 21.00 tirsdag aften.

Annonce