Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United har fundet køber: Storklub er klar til at signe De gea

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
08.03.2021 Kl. 13:30
Journalisten Alan Nixon skriver, at mindst ét europæisk storhold har meldt sin vilje til at signe den spanske keeper.

Paris Saint-Germain er klar til at udnytte chancen, hvis Manchester United som rygtet sætter David de Gea til salg efter denne sæson. Det erfarer journalisten Alan Nixon.

På papiret lignede det ikke nogen nem opgave at sælge den spanske keeper af forskellige årsager. Niveauet har været dalende gennem flere sæsoner, men han er endnu den bedst betalte spiller i Premier League.

Den kombination er sjældent noget, der tiltaler mulige købeklubber, men de franske mestre er én af ganske få klubber, som har råd til at tilbyde De Gea en matchende løn, og Mauricio Pochettino er angiveligt på udkig efter en ny førstemålmand.

Keylor Navas er ellers ikke den værste af slagsen, men der har også været spekulationer om et muligt indkøb af Hugo Lloris fra Tottenham.

De Gea har dog været på franskmændenes radar i en halv menneskealder, og med to år tilbage på sin kontrakt til sommer er tiden måske inde til at sælge. Flere engelske medier skriver i hvert fald, at De Røde Djævle kan blive tvunget til at vælge imellem De Gea og Dean Henderson, da sidstnævnte ikke ønsker endnu en sæson som reserve i klubben.

 

Annonce