AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
24:02:2020 21:31
United-fans i åbent brev til Brügges borgmester: Vi frygtede for vores sikkerhed

Manchester Uniteds fans er ikke tilfredse med den behandling, som de modtog under deres ophold i Brügge.


Manchester United var en tur i Brügge i Europa League, hvor man sikrede sig et udmærket udgangspunkt, inden man spiller returen på Old Trafford.

The Red Devils fik nemlig et udebanemål med fra Jan Breydel Stadium, hvor kampen endte 1-1. Efterfølgende har de medrejsende fans luftet store frustrationer grundet frygt for deres sikkerhed i byen.

Det skriver BBC, som ligeledes bringer et åbent brev fra Manchester Uniteds fans, Manchester United Supporters Trust (MUST, red.), til Brügges borgmester, Dirk De fauw, hvori der bliver skrevet med særdeles store bogstaver.

- Fansene var i reel frygt for deres sikkerhed. Vi kom hjem med et indtryk af Brügge, som alle sikkerhedsansvarlige burde skamme sig over. 

- Vi har utallige rapporter, der siger, at politiet instruerede taxachauffører til at blive væk fra stadion for ikke at de ikke skulle hente Manchester Uniteds fans. Det var en lang gåtur fra stadion til byen i et forfærdeligt vejr.

- Vi ville skamme os, hvis turister i Manchester blev behandlet som ovenstående. Er du ikke forlegen over måden, som besøgende blev behandlet på i din by? Dårlig behandling er én ting, men frygten for sikkerheden rækker langt ud over det, og vi vil sende en rapport til UEFA, som udpensler de problemer, som fansene har skrevet til os, at de har oplevet, lyder det fra foreningen ifølge BBC.

Manchester United Supporters Trust skriver ligeledes, at fans med vilje er blevet sendt i den forkerte retning og på lange omveje, ligesom alle politimænd angiveligt var særdeles aggressive overfor klubbens fans.

Derudover skulle udgangene have været låst, da kampen sluttede, hvilket ifølge MUST kunne have ledt til, at der opstod en kæmpe fare. 


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED