Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United, Chelsea og Liverpool summer: Leipzig kan "intet gøre" for at holde Werner

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
02.06.2020 Kl. 06:46
Leipzig-træner Julian Nagelsmann har indfundet sig med, at han intet kan stille op for at beholde Timo Werner.

Liverpool er endnu ikke kommet med et officielt bud på Timo Werner og skulle ikke være interesseret i at aktivere den 24-årige tyskers frikøbsklausul.

Det har fået klubber som Manchester United og Chelsea til at lugte blod, så der er stadig gode chancer for, at vi får Werner at se tørne ud for en Premier League-klub næste sæson, selvom hans klare præference skulle være Liverpool.

Men på grund af den store interesse fra en række europæiske storklubber har Leipzig-træner Julian Nagelsmann accepteret, at hans stjerneangribers skæbne er ude af sine hænder.

– Der er intet, vi kan gøre ved det. Han ved, hvad han har i Leipzig og med mig som træner. Jeg giver ham mange chancer for at udvikle sig, men jeg ved ikke, om det ændrer på noget, hvis jeg fortæller ham det dagligt, sagde Nagelsmann ifølge London Evening Standard efter Leipzigs 4-2 sejr mandag aften.

– I sidste ende er det hans liv og hans karriere. Han kan træffe beslutninger om det, og jeg kan ikke komme i tanke om noget nyt, jeg kan fortælle Timo.

 

Annonce