Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Unge Premier League-stjerner ordnede Danmarks talenter

Af Søren Nørgaard
20.11.2018 Kl. 19:19
Danmarks U21-landshold tog tirsdag aften imod Englands ditto i en træningskamp på Blue Water Arena i Esbjerg.

Danmarks U21-landshold har kvalificeret sig til EM-slutrunden i Italien næste sommer og Niels Frederiksens mandskab har derfor brugt denne landsholdssamling på venskabskampe.

Onsdag i sidste uge tabte de danske talenter 4-1 på udebane til Spanien og tirsdag ventede en træningskamp mod England U21-landshold på Blue Water Arena i Esbjerg. England stillede med flere spillere fra Premier League og det var også Premier League-spillerne som løb med overskrifterne efter kampen.

Leicester-spilleren Demarai Gray bragte gæsterne i front efter en halv time og ti minutter senere øgede Liverpools Dominic Solanke til 2-0. Marcus Ingvartsen fik reduceret inden pausen, men det var også det tætteste danskerne kom.

I anden halvleg scorede 21-årige Liverpool-angriber sit andet mål to minutter efter pausen. I slutfasen var det Everton-talentet Dominic Calvert-Lewin, der løb med opmærksomheden. Med to mål sørgede han nemlig for, at det danske U21-landshold tabte med hele 5-1.

Dermed har de danske talenter endnu et stykke vej, før de er klar til næste sommers EM-slutrunde. Omvendt skal Englands U21-landshold ses blandt favoritterne til sejren.

Annonce