Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ungdomssatsning: United vil udvide træningsanlæg for £50 mio.

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
18.03.2019 Kl. 11:52
Manchester United har angiveligt udsendt breve til ejerne af de tilstødende ejendomme om, at klubben agter at udbygge træningsanlægget Carrington.

Manchester United vil udvide sit træningsanlæg, Carrington, for £50 millioner, fortæller en unavngiven til The Sun.

Det engelske medie har angiveligt fået nys om byggeriet, da The Red Devils skulle have udsendt breve til ejerne af nabogrundene, hvor man varsler om byggeplanerne.

Ifølge den unavngivne kilde, som skulle stå klubben nært, ønsker Manchester United særligt at udvide klubbens ungdomsakademi.

Planerne skulle blandt andet involvere, at man vil tilføje hele otte fodboldbaner til træningsanlægget samt bygge et "mini"-stadion med plads til 8.000, hvor fans vil kunne overvære klubbens akademispillere i aktion.

Den anonyme kilde, som The Sun citerer, fortæller følgende om klubbens byggeplaner:

– Carrington er fantastisk, men der bliver stillet større og større krav til dem. 

– Vi har nu også et kvindehold, og klubben så gerne, at alle de forskellige akademihold blev samlet under et tag. 

Annonce