AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
18:04:2019 20:52
Under niveau: Her er de otte mest skuffende spillere denne sæson

FourFourTwo har udpeget otte spillere, som ikke har været de dårligste spillere i denne sæson, men derimod ikke har levet op til forventningerne.


Mens spillere som Raheem Sterling og Virgil van Dijk har gjort det fantastisk og måske endda endnu bedre end forventningerne, har der været andre spillere, der har skuffet fælt.

Her er de otte, som ifølge FourFourTwo har skuffet mest over hele sæsonen.

Ryan Sessegnon (Fulham)
Der var enorm hype om den engelske teenager, men han har haft det svært i Premier League, og han har endda været ude af holdet i en række kampe. To mål og seks assists har han bidraget med i sæsonen.

Rachid Ghezzal (Leicester)
Han var udset til at være afløser for Riyad Mahrez, men han har ikke været i stand til at løfte opgaven. Han havde spillet Champions League for både Monaco og Lyon tidligere, men han har været nærmest anonym.

Jordan Pickford (Everton)
Sommeren 2018 var hans bedste sommer nogensinde, men han har lavet en række fejl i denne sæson, og det vil særligt Liverpool-fansene nok huske. Han har også været involveret i håndgemæng uden for grønsværen.

Fred (Manchester United)
Han har været helt og aldeles ordinær siden skiftet fra Shakhtar Donetsk. Han bidrager ikke med noget, og for £53 millioner var forventningerne til ham langt større, men han har reelt ikke været bedre end Scott McTominay.

Max Meyer (Schalke)
Hans største bidrag for Crystal Palace har været at poste det Instagram-billede, der viste Wayne Hennesseys totale mangel på forståelse for tysk historie. Der var store forventninger til den tidligere Schalke-spiller, men han har haft svært ved at spille sig på holdet.

Benjamin Mendy (Manchester City)
Franskmanden har ikke spillet mange kampe denne sæson, men flere gange har han faktisk været kampklar med uden at blive udtaget til Pep Guardiolas trup. Han har samtidig også vist for lidt, når han har været på banen.

Kenedy (Newcastle)
Han var en af heltene for Newcastle sidste sæson, men han har været helt anonym i denne. Rafael Benitez har heller ikke lagt skjul på, at brasilianeren ikke har været på toppen.

Mateo Kovacic (Chelsea)
Champions League-vinder og VM-finalist står der på Mateo Kovacic’ CV, men kroaten har ikke bidraget med meget andet end pasninger til siden for Chelsea, og der var langt større forventninger til lejesvenden fra Real Madrid.


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED