Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Under nålen: Liverpool-fan får Origi-tatovering efter tabt Twitter-væddemål

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
05.12.2018 Kl. 09:12
En Liverpool-fan holdt, hvad han lovede, efter Divock Origi sikrede Liverpool sejren over Everton i weekenden.

Man skal passe på, hvad man skriver på de sociale medier, for internettet glemmer ikke,  hvilket Liverpool-tilhængeren og Twitter-brugeren Forever Red har måttet sande.

Under weekendens Merseyside Derby svor han på, at han ville få en tatovering af Divock Origi, hvis indskifteren scorede mod lokalrivalerne fra Everton.

Med lidt hjælp fra Jordan Pickford lykkedes det som bekendt belgieren at score kampens afgørende mål, hvilket sendte Anfield og Liverpool-tilhængere i ekstase verden over – og gjorde det svært for "Forever Red" at bakke ud af sit væddemål.

Han er åbenbart en mand af sit ord, for blot 48 timer senere befandt Liverpool-fanen sig under nålen hos en tatovør,  som kunne forevige Divock Origis navn på hans lår.

 

Annonce