Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

"Umulig at spille imod" - Klopp og Adama Traoré storroser hinanden

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
24.01.2020 Kl. 10:54
Jürgen Klopp havde fine ting at sige om Wolves-wingeren, der til gengæld anser Liverpool som det bedste hold i Europa.

Liverpool endte med at sikre sig en 2-1 sejr på Molineux torsdag aften, men Wolves-mandskabet fik i den grad The Reds til at slide for sejren.

Adama Traore gjorde også sit for at volde Liverpool problemer,  og han stod blandt andet bag assisten, som Raul Jimenez udlignede til 1-1 med.

Det fik efter kampen Jürgen Klopp til at rose den lynhurtige winger.

– Han er helt umulig at spille mod til tider. Det er utroligt. Sikke en spiller.  Det er ikke kun ham på Wolves-holdet, men han er bare så god, sagde Klopp efter kampen.

Traoré, der før i tiden var kendt som både lynhurtig og driblestærk, men uden meget slutprodukt, har i den grad tilføjet både mål og assists til repertoiret denne sæson.

Men ligeså imponeret Klopp var over Traore, ligeså imponeret var Traore over Liverpool.

–  Man glemmer ikke, at de er et godt hold, et fantastisk hold,  som er det bedste i Europa, sagde Traore efter kampen.

– Tillykke til dem med at de vinder mesterskabet, men vi kæmper videre. Vi kæmper til det sidste.

 

Annonce