Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ugens danskertjek: Højbjerg og Billing må banke på til landsholdet

Af Morten Bruun Jørgensen
02.10.2018 Kl. 08:27
Her på PLBOLD er vi glade for, at der er så mange danskere i Premier League, og dem følger vi ekstra tæt. Her er denne uges danskertjek.

Pierre-Emile Højbjerg (Southampton)

Den centrale midtbanespiller fik endnu en plads i startopstillingen, da Southampton besøgte Molineux. Han fik også hele kampen, men han vil næppe huske kampen for noget særlig godt, for Wolves vandt 2-0.

Andreas Christensen (Chelsea)

Sygdom har præget den 22-årige dansker i løbet af sidste uge, og han blev fravalgt til kampen mod Liverpool, hvor det i stedet var Antonio Rüdiger og David Luiz, der igen udgjorde midterforsvaret, mens Gary Cahill var at finde på bænken.

Kasper Schmeichel (Leicester)

For blot anden gang i sæsonen lykkedes det for Kasper Schmeichel at holde nullet i en Premier League-kamp. Det skete i udekampen mod Newcastle, hvor der ikke var meget at lave for den danske landsholdsmålmand.

Christian Eriksen (Tottenham)

En skade havde sat midtbanespilleren ud af opgøret mod Huddersfield.

Anders Lindegaard (Burnley)

Målmanden var ikke at finde i truppen ude mod Cardiff.

Jannik Vestergaard (Southampton)

Den store midterforsvarer kæmpede for at holde Wolves’ spillere fra at score i kampen på Molineux, men 11 minutter før tid gik den ikke længere, og igen tre minutter før tid måtte Southampton indkassere et mål.

Kenneth Zohore (Cardiff)

Angriberen var tilbage i startopstillingen hos Cardiff, og han var en del af det Cardiff-mandskab, som skabte en del muligheder mod Burnley. Det var dog ikke Kenneth Zohore, som var direkte involveret i det mål, som Cardiff scorede. Han blev udskiftet efter 71 minutter.

Mathias “Zanka” Jørgensen (Huddersfield)

Harry Kane fik overtaget på Mathias ”Zanka” Jørgensen allerede tidligt i kampen, og forsvarsspilleren modtog også et gult kort for et benspænd kort før pausen.

Jonas Lössl (Huddersfield)

To gange i første halvleg måtte Jonas Lössl fiske bolden ud af nettet, da Harry Kane havde passeret ham. Dog diskerede han også op med et par gode redninger.

Philip Billing (Huddersfield)

Det er efterhånden ikke så mange spillere, der har spillet fuld tid i denne sæson, men Philip Billing er én af dem. Mod Tottenham var han med til at spille en god kamp og skabe nogle chancer i opgøret, som Huddersfield dog tabte 2-0. Måske venter der en landsholdsudtagelse om hjørnet?

Annonce