Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ugens danskertjek: Endelig lykkedes det for danskerklubben

Af Morten Bruun Jørgensen
06.11.2018 Kl. 11:29
Her på PLBOLD er vi glade for, at der er så mange danskere i Premier League, og dem følger vi ekstra tæt. Her er denne uges danskertjek.

Pierre-Emile Højbjerg (Southampton)

Han var tilbage i startopstillingen efter sygdom i sidste runde, men han kunne intet stille op overfor Manchester Citys velsmurte maskine. Han spillede alle 90 minutter i nedsablingen på 6-1.

Andreas Christensen (Chelsea)

Han var endnu engang ikke i Chelseas trup.

Kasper Schmeichel (Leicester)

Landsholdsmålmand leverede en rigtig god præstation på udebane mod Cardiff, hvor følelserne sad helt uden på tøjet efter Leicesters ejer var omkommet en uge tidligere.

Christian Eriksen (Tottenham)

Da Tottenham var foran 2-0 efter en time mod Wolves, blev han sendt på banen i stedet for Heung-Min Son, og han leverede en fornuftig indsats i sejren på 3-2.

Anders Lindegaard (Burnley)

Målmanden var ikke i truppen mod West Ham.

Jannik Vestergaard (Southampton)

For fjerde kamp i træk måtte landsholdsspilleren se hele Southamptons kamp fra bænken.

Kenneth Zohore (Cardiff)

Angriberen var slet ikke med i Cardiffs trup mod Leicester.

Mathias “Zanka” Jørgensen (Huddersfield)

Den tidligere FC København-spiller spillede hele kampen mod Fulham, hvor Huddersfield langt om længe fik en sejr, og det havde forsvarsspilleren en andel i.

Jonas Lössl (Huddersfield)

Det lykkedes for den danske landsholdsmålmand at holde nullet mod Fulham, som dog heller ikke havde meget at true med.

Philip Billing (Huddersfield)

Midtbanespilleren havde et ordentligt drøn på overliggeren i mandagskampen, hvor han spillede fuld tid for David Wagners mandskab.

Annonce