Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ugens danskertjek: Bekymrende nyt for Danmarks dyreste

Af Morten Bruun Jørgensen
31.10.2018 Kl. 14:38
Her på PLBOLD er vi glade for, at der er så mange danskere i Premier League, og dem følger vi ekstra tæt. Her er denne uges danskertjek.

Pierre-Emile Højbjerg (Southampton)

Sygdom havde sat den danske landsholdsspiller ud af opgøret mod Newcastle.

Andreas Christensen (Chelsea)

Den 22-årige forsvarsspiller var igen ikke i truppen, og han har fortsat ikke fået spilletid i ligaen denne sæson.

Kasper Schmeichel (Leicester)

Landsholdsmålmanden kunne ikke nå at reagere på det mål, som Fabian Balbuena scorede i første halvleg for West Ham. Han kunne dog glæde sig over, at Wilfried Ndidi til allersidst sikrede Leicester ét point.

Christian Eriksen (Tottenham)

Fik kun ni minutter i topkampen mod Manchester City, og han kan næppe have været helt klar oven på sin skade.

Anders Lindegaard (Burnley)

Som vanligt var målmanden ikke i truppen for Burnley.

Jannik Vestergaard (Southampton)

Den store midterforsvarer har varmet bænken i de seneste tre ligakampe for Southampton, og det må være bekymrende for danskeren, som i sommerens løb blev den dyreste dansker, da Southampton købte ham i Gladbach.

Kenneth Zohore (Cardiff)

Den tidligere Superliga-spiller fik de sidste syv minutter på banen for Cardiff mod Liverpool, men straks efter indskiftningen scorede the Reds to gange.

Mathias “Zanka” Jørgensen (Huddersfield)

Udekampen mod Watford vil den tidligere FC København-spiller næppe huske for noget positivt, da det blev til et 3-0-nederlag. Han spillede hele kampen i det centrale forsvar.

Jonas Lössl (Huddersfield)

Tre gange matte Jonas Lössl se bolden passere og gå ind i netmaskerne bag ham. Hans position som førstevalg er dog ikke truet.

Philip Billing (Huddersfield)

For anden gang i sæsonen spillede den danske U21-landsholdsspiller ikke hele kampen. Dog fik han de første 77 minutter mod Watford, hvor han undervejs ragede et gult kort til sig – i øvrigt det fjerde i Premier League denne sæson.

Annonce