Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Uenighed om prisen: Hazard-handlen er endnu ikke indgået

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
15.05.2019 Kl. 06:35
Franske medier skrev forleden, at Eden Hazard ville skifte til Real Madrid for £86 millioner efter Europa League-finalen. Det skulle være fake news.

Hazard fortalte efter sæsonafslutningen, at han har truffet en fremtidsbeslutning om at skifte til Real Madrid og gjort sit standpunkt klart overfor Chelsea.

Det fik prompte franske L'Equipe til at reagere ved at skrive, at en aftale med Real Madrid værd £86 millioner allerede var indgået og ville blive gjort officiel efter Europa League-finalen.

London Evening Standard erfarer dog, at det skulle være usandt. Chelsea-direktøren Marina Granovskaia forlanger fortsat omkring de £100 millioner for den belgiske stjerne,  som adskillige andre engelske medier længe har citeret som salgsprisen.

Eden Hazard erkendte selv,  at han havde gjort sin position klar,  men at handlen nu var ude hans hænder.  Han håber angiveligt stadig på, at et kompromis bliver indgået inden klubbens pre-season,  så han ikke er tvunget til at forsøge at gennemtvinge en transfer til Santiago Bernabeu.

Sidste sommer nægtede Thibaut Courtois at dukke op til Chelseas pre-season, da han forsøgte at fremtvinge et skifte til Real Madrid.  Hazard krydser fingre for, at lignende midler ikke bliver nødvendige.

 

Annonce