Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

UEFA støtter Arsenal: Mkhitaryan kan spille eventuel Europa League-finale

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
16.04.2019 Kl. 09:59
Grundet politiske problemer ville Henrikh Mkhitaryan have problemer med at spille en eventuel Europa League-finalen i Azerbajdsjan.

UEFA støtter fuldt op om Arsenals forsøg på at skaffe et visum til Henrikh Mkhitaryan, skulle klubben nå til Europa League-finalen, som spilles i Azerbajdsjan næste måned.

Det har en kilde angiveligt fortalt ESPN.

Det er måske ikke aktuelt endnu, hvor Arsenal kun står med en fod i semifinalen af årets Europa League-turnerning, men skulle The Gunners skyde sig i finalen, står den armenske offensivspiller overfor et problem.

Stridigheder mellem Armenien og Azerbajdsjan har gjort, at værtsnationen for dette års finale har nægtet alle armenske statsborgere adgang til landet.

Tidligere på sæsonen drog Arsenal til Azerbajdsjan for at møde Qarabag, men undlod at inkludere sin armenske offensivspiller i truppen.

Klubben kom aldrig med en officiel forklaring,  men det fik Qarabag-træner Gurban Gurbanov til at påstå, at Londonklubben var bange for at rejse til landet med den armenske landsholdskaptajn på holdet.

Men nu træder det europæiske fodboldforbund, UEFA, altså ind i kampen på Arsenals side og insisterer på at støtte op om, at Mkhitaryan får indrejsetilladelse, skulle man nå finalen.

 

Annonce