Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

UEFA bekræfter: EM-trupper udvides

Af Morten Bruun Jørgensen
04.05.2021 Kl. 09:25
Landstrænerne skal nu udtage en større trup til sommerens EM-slutrunde.

Det er i dag blevet bekræftet af UEFA, at landene kan udtage 26 spillere til slutrunden i modsætning til de normale 23.

Dog skal der sorteres tre spillere fra til hver kamp, hvor der fortsat kun må indgå 23 spillere i truppen. Landene har dog fri mulighed til at skifte mellem spillerne, der sidder over.

Samtidig er det også blevet bekræftet, at landene kan udtage et ubegrænset antal spillere, der står standby og har mulighed for at blive skiftet ind i truppen før den første kamp, hvis der opstår alvorlige skader eller sygdom.

Tidligere har der været sat begrænsninger på den del i form af en bruttotrup på 30 spillere.

Derudover kan en målmand også blive erstattet før hver kamp, hvis han fysisk ikke er i stand til at spille.

En spiller, der skiftes ud af truppen, kan dog ikke senere blive skrevet ind i truppen igen.

Annonce