Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Udlejet Rondon nyder at være i Newcastle

Af Mads Bye Marboe
18.11.2018 Kl. 12:34
Salomon Rondon ligner ikke en mand, der ønsker at vende tilbage til West Bromwich, når hans lejeaftale med Newcastle udløber.

Newcastle lejede i sommer Salomon Rondon i West Bromwich for denne sæson, mens Dwight Gayle blev sendt den anden vej.

Angriberen åbnede for nyligt sin Premier League-målkonto med to scoringer i sejren over Bournemouth, og Rondon ligner ikke en mand, der ønsker at forlade den nordengelske klub.

Til The Chronicle udtaler han sig således meget positivt om klubben og byen, som han også har taget sin familie med til.

– Jeg er faldet på plads, og min familie er faldet på plads. Nu skal jeg bare fortsætte med at arbejde.

– Folk har været venlige lige siden min ankomst. Da jeg skrev under, genkendte folk mig, og de kom over for at sige velkommen. De gav mig hånden, og jeg spurgte dem om byen. Jeg faldt på plads meget hurtigt. Jeg har spillet mange forskellige steder, men det er godt allerede at være faldet på plads.

Rondon har også været forbi Las Palmas, Málaga, Rubin Kazan og Zenit i sin karriere.

Annonce