Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Udlejet Chelsea-spiller: Ville elske at blive i hovedstadsklub

Af Pelle Rigtrup
22.05.2020 Kl. 07:08
Davide Zappacosta håber på et endnu længere ophold i AS Roma.

12 minutter. 

Så kort tid nåede Davide Zappacosta at spille for AS Roma, inden han pådrog sig en alvorlig skade, der har holdt ham ude siden da. 

Til sommer udløber hans lejeaftale med romerne så, men italieneren håber ikke på at vende tilbage til Chelsea: 

– Jeg ville elske at blive i Rom af flere forskellige årsager. Hovedårsagen er, at jeg vil vise fansene, mine holdkammerater og træneren, hvem jeg er, og hvad jeg kan, udtaler Zappacosta til Sky Sport Italia.

– Jeg har arbejdet hårdt de seneste måneder og er nu 90 fit. 

Det virker da heller ikke på nogen måde usandsynligt, at Zappacosta får lov til at blive, da Chelsea i forvejen råder over Cesar Azpilicueta og Reece James på højrebacken, hvilket gør italieneren overflødig. 

Annonce