Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Udlejet Chelsea-spiller har ikke opgivet drømmen på Stamford Bridge

Af Jeppe Augustsen
19.09.2018 Kl. 10:33

Chelsea hentede Abdul Baba Rahman i Augsburg for små £22 millioner i 2015, men det er endnu ikke blevet til et gennembrud for The Blues.

I 2016/17-sæsonen var han udlejet til Schalke 04, og i vinter blev han igen udlejet til den tyske klub frem til sommeren 2019.

Fremtiden er fortsat uvis for den 24-årige venstreback, men han har ikke opgivet drømmen om at spille fast på Stamford Bridge.

– Man kan aldrig vide, hvor fodbolden vil guide en hen. Måske bliver jeg i Schalke 04 de næste 10 år, men jeg kan også se mig selv spille for Chelsea igen, siger Abdul Baba Rahman til London Evening Standard.

– Chelsea giver chancen til mange spillere, som kan få deres drøm til at gå i opfyldelse og blive bedre fodboldspillere. 

– I dag er jeg fast mand for Schalke 04 og spiller hver uge foran 60.000 mennesker, og det er rigtig godt for min udvikling, lyder det fra Abdul Baba Rahman.

Annonce