
Den armenske Arsenal-spiller kalder Unai Emerys taktikker for overfokuserede, hvilket gør det umuligt at spille med den frihed, som Mkhitaryan ønsker.
Playmakeren er i øjeblikket udlejet til Serie A, hvor han spiller for den store klub Roma, som han blev udlejet til i sommer.
Mkhitaryan mistede spilletid under Unai Emery i Arsenal, og han har nu fortalt pressen, hvad han mener, at der gik galt, skriver Daily Mail.
- Han brugte mere tid på taktikkerne, så min rolle ændrede sig, sagde Mkhitaryan, som tidligere slog sit navn fast i Borussia Dortmund, før han skiftede til Manchester United.
- Jeg startede som kantspiller, men jeg skulle bygge spillet op med den defensive midtbanespiller. Det var grunden til, at jeg ikke bidrog med ret mange mål og assists.
- Jeg kan lide at spille mere frit og flytte mig derhen, hvor der er plads, men du bliver nødt til at gøre, hvad manageren beder dig om.
Henrikh Mkhitaryan er blevet 30 år, og han insisterer på, at han vil spille så meget fodbold som muligt i den begrænsede tid, han har tilbage som professionel fodboldspiller.
- Jeg er 30 år gammel nu, og jeg kan lide at spille fodbold, ikke bare sidde på bænken og spilde min tid, tilføjede Mkhitaryan.
- Emery og Raul Sanllehi forsikrede mig om, at jeg var vigtig for Arsenal, men jeg skrev under med Roma, fordi de troede mere på mig.
Henrikh Mkhitaryan nåede at spille tre kampe i denne sæson for Arsenal, inden han blev udlejet. I sidste sæson optrådte han 25 gange i Premier League for Arsenal.
Topnyheder
TIPSBLADET.DK
- Neymar, Mbappé og Joachim A. på ugens hold i Frankrig
- Dansker udtaget til tunesisk landshold: Det skal helst ikke være sidste gang
- AGF-træner: Vi har lavet den bedste transfer i hele Superligaen
- Patrick Vieira om Riza Durmisi: Det er en god nyhed
- Doping-hammeren falder over Rusland: Udelukkes fra VM
- Avis: Rosenborg henter klublegende til toppost
- En plads i top 6 er på spil: OB mangler forsvarskrumtap mod AaB