Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Uden seks store navne: Svækket PSG-mandskab mod United

Af Morten Bruun Jørgensen
20.10.2020 Kl. 11:56
Der er mandefald hos Paris Saint-Germain forud for Champions League-kampen mod Manchester United.

Det er ikke et PSG-mandskab i stærkeste opstilling, som Manchester United kommer til at stå over for i aften, selvom både Kylian Mbappé, Neymar og Marquinhos formentlig er med fra start.

For det franske mesterhold må nemlig undvære seks ganske store navne til kampen.

Det er nu officielt, eftersom truppen til aftenens Champions League-opgør er blevet offentliggjort på klubbens hjemmeside.

Nu står det klart, at Juan Bernat, Mauro Icardi, Jesé, Thilo Kehrer, Leandro Paredes og Marco Verratti ikke kommer i aktion.

Tilbage i august startede Bernat, Kehrer og Paredes inde i Champions League-finalen mod Bayern München, mens Verratti blev skiftet ind.

Det er altså nogle ganske kompetente navne, som Thomas Tuchel må se bort fra i aften, hvor Ole Gunnar Solskjær skal forsøge at levere overraskelsen mod det stærke franske mandskab.

 

Annonce