Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Uden held: United-profil ønskede at forlade klubben denne sommer

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
11.09.2019 Kl. 09:09
Nemanja Matic nægter at være indskifter for Manchester United og ønskede et skifte til Serie A denne sommer.

José Mourinho elskede Nemanja Matic, men afløseren Ole Gunnar Solskjær har ikke givet serberen mange minutter fra start.

Scott McTominay er blevet foretrukket i stedet, og denne sæson står Matic hidtil blot noteret for 22 minutters spilletid.

Samme billede gjorde sig også gældende i anden halvdel af sidste sæson, og ifølge The Times-journalisten Duncan Castles ønskede midtbanespilleren at forlade klubben denne sommer.

Begge storklubberne fra Milano bød angiveligt på serberen, som var klar til at skifte, hvis det sikrede ham spilletid og længerevarende kontrakter.

– Hans ræsonnement var; "Hvis Solskjær ikke bruger mig, så ønsker jeg ikke at være bænkevarmer. Hvis to italienske storklubber vil have mig, så ville den rationelle beslutning være at skifte, for jeg vil hellere spille fodbold på en lang kontrakt end sidde på bænken,"  fortæller Castles til The Transfer Window Podcast.

Manchester United blokede dog for en eventuel transfer, da klubben ikke var tilfreds med de bud, som Inter og AC Milan præsenterede dem for. 

– United tog ikke imod tilbuddene, da de ikke følte, de var finansielt gode nok til, at man burde sælge Matic, siger Castles.

– Matic forsøgte ikke at presse på for at få en transfer, men nu er han fanget på bænken for et hold, som blot har vundet tre ud af de seneste 16 officielle kampe.

 

Annonce