Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ude i kulden: Forsvarsspiller kan forlade Chelsea til januar

Af Pelle Rigtrup
08.12.2019 Kl. 08:22
Marcos Alonso kan angiveligt være fortid i Chelsea til januar.

Marcos Alonso var en af ligaens bedste forsvarsspillere, da Chelsea i 2016/17-sæsonen vandt mesterskabet med Antonio Conte som træner. Siden da er det dog kun gået én vej for spanieren, som er blevet udsat for massiv kritik fra fans og medier. 

Frank Lampard har da heller ikke været imponeret af Alonso, som har været helt ude af holdet, siden han i starten af november blev flået ud i pausen mod Ajax efter en horribel indsats. 

På rygtebørsen sættes Chelsea i forbindelse med Leicesters Ben Chilwell som erstatning for Alonso, og ifølge den pålidelige journalist Nicolo Schira kan spanieren være fortid til januar. 

Schira skriver på Twitter, at Alonso vil tilbage til Italien, hvor Inter, der har Conte som træner, er interesseret i at leje ham med mulighed for senere at købe. 

Chelsea foretrækker dog at forhandle en permanent aftale på plads med det samme, hvilket kan besværliggøre en aftale med Milano-klubben. 

Annonce