Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ude i kulden: Arsenal vil skille sig af med alsidig englænder

Af Pelle Rigtrup
24.05.2020 Kl. 06:29
Arsenal er klar til at tage afsked med Ainsley Maitland-Niles.

Ainsley Maitland-Niles har været i Arsenal, siden han var seks år gammel, men englænderens ophold i London-klubben lakker muligvis mod enden. 

Ifølge The Athletic er Mikel Arteta således klar til at sælge den 22-årige englænder, der flere gange var helt ude af truppen, inden coronavirussen satte ligaen på pause. 

Maitland-Niles har ellers vist sig som en alsidig herre, der både kan begå sig på midtbanen og højreback, men samtidig har han haft problemer med at møde til tiden, hvilket ikke er faldet i god jord hos Arteta. 

Arsenal råder i skrivende stund over fire højrebacks i form af Hector Bellerin, Cedric Soares, Calum Chambers og Ainsley Maitland-Niles, og det virker derfor også sandsynligt, at en eller flere af dem bliver solgt. 

The Athletic melder ikke noget om, hvorvidt andre klubber skulle have en interesse i Maitland-Niles, men der har tidligere været rygter om interesse fra Inter og AC Milan. 

Annonce