Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Uafgjort mod Brighton: Leeds kan ryge under stregen søndag

Af Redaktionen
27.11.2021 Kl. 19:23
Lørdagens sene Premier League-kamp endte uden scoringer.

Det kører bare ikke særlig godt for Leeds i denne sæson.

Lørdag aften var Marcelo Bielsas tropper på hælene i store dele af udekampen mod Brighton, men det lykkedes alligevel at hive ét point med fra opgøret, der sluttede målløst.

Det ene point rykker dog ikke særlig meget i tabellen for Leeds, der søndag kan ryge under nedrykningsstregen, hvis Burnley hjemme besejrer Tottenham.

Allerede tidligt i kampen burde Neal Maupay have bragt Brighton foran, men den franske angriber misbrugte en stor chance fra nært hold, som han høvlede over mål.

Gentagne gange brød en velspillende Tariq Lamptey igennem i højre side, hvor Junior Firpo blev kørt så meget rundt, at han blev taget ud i pausen, hvor også en halvskadet Kalvin Phillips forlod banen for Leeds.

Leeds havde et par muligheder efter pausen, men det var Brighton, der lod til at have kontrol over kampen og kom frem til de bedste chancer.

Efter 13 kampe har Leeds bare 12 point på 17. pladsen, mens Brighton er nummer otte med 18 point.

Annonce