Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

U21-landsholdet indkalder tre Premier League-danskere

Af Morten Bruun Jørgensen
05.11.2018 Kl. 13:14
Niels Frederiksen har udtaget tre unge danskere, som er på kontrakt i en Premier League-klub, til det danske U21-landshold.

Næste sommer deltager Danmark til U21 EM, og forberedelserne frem mod slutrunden er allerede påbegyndt, og senere på måneden venter der to yderst vanskelige opgaver.

Det danske U21-landshold skal møde Spanien og England i to træningskampe, og i de kampe vil de danske talenter blive testet til det ypperste, da det er nogle af de allerbedste U21-landshold, som venter.

Mandag formiddag satte Niels Frederiksen navne på de spillere, som er udtaget til kampene, og med i truppen er der tre spillere, som tjener deres løn i en Premier League-kamp.

På målmandsposten er Daniel Iversen selvskrevet, og Leicester-spilleren, som er udlejet til Oldham, har i alt spillet ni U21-landskampe. Det er én kamp mere end Philip Billing, som igen er blevet udtaget efter at have fået masser af spilletid i Huddersfield denne sæson.

Det har Anders Dreyer derimod ikke fået på Brightons førstehold, men den tidligere Esbjerg-spiler har leveret fint på klubbens andethold, og han er også blevet belønnet med en landsholdsudtagelse.

Se hele U21-landsholdet her:

Målmænd: Daniel Iversen, Jacob Pryts Larsen, Oskar Snorre Olsen

Forsvarsspillere: Andreas Poulsen, Asger Sørensen, Jacob Rasmussen, Joakim Mæhle, Joel Kabongo, Rasmus Nissen Kristensen, Victor Nelsson

Midtbanespillere: Jacob Bruun Larsen, Magnus Kofod Andersen, Mathias Jensen, Oliver Abildgaard, Philip Billing, Mikkel Duelund, Robert Skov, Anders Dreyer

Angribere: Andreas Skov Olsen, Jannik Pohl, Marcus Ingvartsen

Annonce