Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tyrkisk medie: Cardiff forbereder bud på Alvaro Negredo

Af Pelle Rigtrup
06.08.2018 Kl. 15:54
Oprykkerne fra Cardiff er klar til at afgive et bud på den tidligere Manchester City-spiller Alvaro Negredo. Det skriver det tyrkiske medie Haber Turk.

Alvaro Negredo kan være på vej tilbage til Premier League. 

Den spanske angriber forlod i 2015 Manchester City efter et skuffende ophold, men ifølge det tyrkiske medie Haber Turk er han på blokken hos oprykkerne fra Cardiff. 

Mediet skriver, at Cardiff forbereder et bud på £2,6 mio. for Negredo, der tjener til dagen og vejen i Besiktas. 

Negredo, der tidligere har været udlejet til Middlesbrough, får en ganske god løn i Besiktas, og ifølge Haber Turk er storklubben klar til at lade ham gå for at spare de mange lønkroner. 

Cardiff-manager Neil Warnock har gjort det ganske klart, at han ønsker at forstærke angrebet, og Negredo kan måske være svaret på Warnocks bønner. 

Angriberen var med til at vinde Premier League med Manchester City i 2014, mens han også var en del af det spanske landshold, der vandt EM i 2012. 

Annonce