Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tuttosport: Juventus jagter Pogba og Marcelo

Af Mads Bye Marboe
11.09.2018 Kl. 21:10
Juventus vil forsøge at hente Paul Pogba og Marcelo til klubben næste sommer, skriver italienske Tuttosport.

Juventus hentede denne sommer Cristiano Ronaldo i Real Madrid, men italienerne ser ikke ud til at være færdige med de store handler.

Italienske Tuttosport skriver således, at Den Gamle Dame vil forsøge at hente Real Madrids Marcelo og Manchester Uniteds Paul Pogba til klubben næste sommer.

Ifølge mediet er Juventus overbevist om, at Pogba er interesseret i at skifte tilbage til klubben efter nogle turbulente år i Manchester United.

Efter sigende er franskmandens agent, Mino Raiola, også opsat på, at midtbanespilleren skal tilbage til Serie A-klubben, hvorfor der altså ser ud til at være håb for Juventus.

Pogba spillede i Torino-klubben fra 2012 til 2016.

Annonce