Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tuchel skamroser Chelsea-stjerne: Han bør vinde Ballon d'Or

Af Emil Plovgaard
10.10.2021 Kl. 15:19
Thomas Tuchel mener, at en af Chelseas spillere bør vinde Ballon d'Or i år.
Hele fem spillere fra Chelsea er nomineret til årets Ballon d'Or, og Thomas Tuchel mener, at en af hans egne spillere har gjort sig fortjent til at løbe med hæderen.
 
Der er tale om Jorginho, som vandt både Champions League og EM i den forgangne sæson, og derfor også er en spændende kandidat til Guldbolden.
 
Den tyske Chelsea-manager mener, at Jorginho har gjort sig fortjent til prisen, men nedtoner også individuelle præstationers betydning i fodboldens verden.
 
– Jorginho fortjener at vinde Ballon d'Or. Han er en meget intelligent spiller, og det er en fornøjelse at være hans træner, siger Tuchel ifølge Football Italia.
 
– Han har et godt overblik. For mig, har individuelle priser ikke den store betydning, fordi det er umuligt at sammenligne adskillige spillere, der spiller forskellige positioner, siger han videre.
 
Brasiliansk-italienske Jorginho skiftede til Chelsea fra Napoli i 2018. Siden er det blevet til mere end 100 kampe for The Blues.
Annonce