Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tuchel skal ikke bruge ham: Arsenal vil hente Chelsea-angriber

Af Emil Eire Frerk Olsen
15.07.2021 Kl. 14:53
Arsenal har angiveligt meldt sig interesserede i Chelsea angriberen Tammy Abraham.

Chelsea og Arsenal har en del historik med at sende spillere frem og tilbage mellem hinandens klubber, og nu ser det ud til en handel igen er under opsejling.

Det drejer sig om The Blues' uønskede angriber Tammy Abraham, der har fået en ny bejler.

Dortmund, Inter, West Ham og Tottenham har alle været løst interesserede i spidsen, som nu har fået en seriøs bejler i Arsenal.

Sådan lød det først og fremmest i The Beautiful Game Podcast tidligere i dag, mens den forholdsvist troværdige avis The Telegraph nu melder om samme udvikling.

23 årige Tammy Abraham menes at koste i omegnen af 35 millioner pund, hvilket erfares af det transferstærke medie Football Insider, der berettede om dette vedrørende West Ham interesse i sidste uge.

Abraham fik 22 Premier League kampe i den forgangende sæson med seks mål til følge.

Annonce