Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tuchel: Manchester United er favoritter i aften

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
12.02.2019 Kl. 09:00
PSG-træneren opfatter Manchester United som favoritter på hjemmebane, men over to kampe er ottendedelsfinalen helt og aldeles lige.

Thomas Tuchel havde med garanti foretrukket at møde det Manchester United-mandskab, som under José Mourinho befandt sig i en spillemæssig bølgedal. 

For efter 11 kampe uden nederlag under Ole Gunnar Solskjær føler PSG-træneren nu, at The Red Devils er favoritter på hjemmebane – og at det næsten er hjerteløst at skulle rende ind i Manchester United på dette tidspunkt af sæsonen.

– United spiller med meget selvtillid, scorer mange mål, får tidlige føringer.  Det er en imponerende stime, og at spille mod Manchester United på dette tidspunkt er næsten ondskabsfuldt, og så på en af de hårdeste scener, Old Trafford. Det bliver en stor udfordring, fortalte Tuchel til gårsdagens pressemøde.

Da Champions League-lodtrækningen fandt sted efter sidste gruppespilskamp havde de færreste spået Manchester United nogen stor chance mod det franske storhold. Meget er sket siden da, og Tuchel føler nu, at kampen er helt og aldeles lige set over to opgør – mens United er favoritter på Old Trafford.

– Over to kampe er det en en 50/50, men denne tirsdag mod United på hjemmebane er jeg ikke sikker på, at det er 50/50. Men vi har en anden kamp på Parc des Prince, hvor vi føler os meget stærke og spiller med stor selvtillid, siger Tuchel. 

Annonce