Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tuchel: Liverpools sejr var ikke logisk eller rigtig

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
19.09.2018 Kl. 07:15
Paris Saint-Germain-træneren synes ikke, slutresultatet i gårsdagens kamp mod Liverpool stemte overens med spillet og kampens udvikling.

De fleste ville formentlig sige, at Liverpool – takket være Roberto Firminos flotte soloaktion – vandt fuldt fortjent 3-2 over Paris Saint-Germain i tirsdagens sene Champions League-kamp – undtagen PSG-træneren Thomas Tuchel, som er af en anden opfattelse.

– Måske fortalte slutresultatet ikke hele historien om kampen, sagde Tuchel efterfølgende.

– Julian Draxler havde chancen for at vinde kampen, inden Liverpool fik sit afgørende mål.  Set med mine øjne var resultatet hverken logisk eller korrekt. 

The Reds havde ellers overtaget i store dele af kampen, og Paris Saint-Germain-midtbanen uden Marco Verratti havde svært ved at finde hinanden og opbygge angreb. Alligevel formåede det franske storhold at lave et comeback efter at have været nede med to, inden Firmino som bekendt slog sømmet i kisten og lukkede kampen kort inden slutfløjt.

Overordnet set var Thomas Tuchel dog tilfreds med udeholdets præstation, selvom de lod det ene point slippe mellem fingrene til sidst.

– Vi lod to mål gå ind i første halvleg, men mistede ikke på noget tidspunkt vores tro på egne evner. Vi viste meget mod og masser mental styrke, sagde Tuchel efter kampen. 

Annonce