Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tuchel forklarer sig: Derfor blev Lukaku taget ud

Af Emil Plovgaard
17.10.2021 Kl. 10:55
Chelsea-træner Thomas Tuchel forklarer beslutningen om at skifte Romelu Lukaku ud.
Lørdag aften vandt Chelsea med 1-0 mod Londonrivalerne fra Brentford.
 
Takket være en storspillende Edouard Mendy i Chelsea-buret, kunne gæsterne synge sejrssange det relativt korte stykke hjem.
 
The Blues måtte dog kæmpe en gæv kamp for at få alle tre point i hus, og særligt i de sidste 10 minutter af kampen brændte det for alvor på.
 
Men inden da var Romelu Lukaku taget ud. Foruden et mål, som blev underkendt, havde den belgiske angriber ikke den store indflydelse på lørdagens opgør.
 
I hans sted blev Kai Havertz sat på banen, og ifølge Chelsea-træner Thomas Tuchel, så var det fordi, belgieren "træt og alene" ud ved siden af en lige så uskarp Timo Werner.
 
– Han var lidt træt i dag. I det hele taget spiller vi godt i 60 til 75 minutter, det gælder også Romelu og Timo. Jeg er ikke så bekymret, for han (Romelu Lukaku, red.) så træt og alene ud, fordi vi forsvarede os for langt tilbage på banen, siger den tyske træner.
 
– Både Timo og Romelu var for langt væk til at kunne hjælpe os med at flygte fra presset. Det var problemet i dag. Men jeg har ingen bekymringer, forsikrer Tuchel.
 
Næste kamp, hvor Chelsea skal forsøge at få Romelu Lukaku i gang, er hjemme mod bundproppen Norwich på lørdag.
Annonce