Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Trumps søn er Rooney-fan: Rooney-familien inviteret til julefest i Det Hvide Hus

Af Kalle Thue Gregersen
13.12.2018 Kl. 22:15
Donald Trumps yngste søn, Barron Trump, er så stor fan af Wayne Rooney, at præsidentsønnen fik inviteret Rooney til julefest i Det Hvide Hus.

Wayne Rooney nyder tilværelsen i USA, og han er tilsyneladende blevet en populær skikkelse hos præsidentfamilien. Donald Trumps yngste søn og eneste søn med Melania Trump, Barron Trump, er stor fan af den tidligere England-anfører. 

12-årige Barron fik arrangeret, at Rooney skulle inviteres en tur i Det Hvide Hus til julefest. En invitation, som Rooney takkede ja til og bragte sin kone og sine fire sønner med sig. 

The Sun melder, at den 33-årige D.C. United-spiller fik en personlig invitation af den amerikanske præsident, og det gav anledning til at få en rundtur bag dørene, som langt fra alle har adgang til. 

– Coleen (Waynes kone, red.) og Wayne var målløse, da de fik en personlig invitation om at komme ind i Det Hvide Hus af Donald Trump, fortæller en kilde til The Sun.

– Det var intet politisk. For dem var det en gylden mulighed for at komme ind i en af de mest ikoniske bygninger i verden og give deres børn den oplevelse af at være til julefest, og det er altid spektakulært. 

– De fik også en guidet tur rundt i præsident Trumps private rum, men der var ingen adgang ind til det ovale kontor. 

 

Annonce