Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Troværdig lokalavis: Premier League-topklubber kæmper om Lemina

Af Gustav Tornby
09.07.2019 Kl. 08:55
Manchester United, Arsenal og Leicester viser alle interesse i Southamptons gabonesiske midtbanespiller, Mario Lemina.

Mario Lemina har gennem de sidste par sæsoner været meget skadesplaget, men når han har været på toppen, har han konstant været én af Southamptons bedste spillere. 

Lemina var dog blandt de fire navne, der blev efterladt hjemme på den engelske sydkyst, da manager Ralph Hasenhüttl og resten af Saints-truppen rejste til Østrig til en preseason-træningslejr. 

– Gennem de sidste fire par måneder har det ikke været nemt for mig, med min skade. Træneren har sat sit hold sammen. Jeg ønsker en frisk start. Så hvorfor ikke forlade klubben?, skulle gaboneseren have udtalt. 

I samme forbindelse fortæller den troværdige lokalavis, Daily Echo, at der er tre Premier League-klubber, der har vist interesse i Lemina. 

Det drejer sig om Manchester United, Arsenal og Leicester – og mens Manchester United har lavet en konkret henvendelse til Southampton, så har Leicester og Arsenal indtil videre fastholdt det ved interessen. 

Avisen skriver ydermere, at The Saints ønsker at få i omegnen af £15 millioner for Lemina – den samme pris, de hentede midtbanespilleren for i Juventus tilbage i 2017. 

Informationen bakkes nu op af den troværdige journalist fra Press Association, Simon Peach. 

MINUT FOR MINUT I TRANSFER LIVE: BLIV OPDATERET PÅ RYGTER OG BEKRÆFTEDE HANDLER

Annonce