Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Troede de var sikre: Så blev de fyret af Premier League-klub

Af Morten Bruun Jørgensen
21.12.2020 Kl. 20:37
En række ansatte i West Bromwich blev fyret kort efter oprykningen til Premier League grundet en presset økonomi.

I juli var der vilde jubelscener på The Hawthorns. West Bromwich havde sikret sig oprykning til Premier League, der ville sikre klubben mere end 800 millioner kroner.

Og der var en klar tro på, at de mange penge ville redde en del af klubbens ansatte, der var i fare for at miste deres job grundet en presset økonomi.

Efter oprykningen fortalte både Jake Livermore og Charlie Austin, at de var lettede over, at klubbens ansatte nu var sikre på at beholde deres job.

Men sådan skulle det ikke gå.

Daily Mail kan nu fortælle, at West Bromwich allerede få dage efter oprykningen fyrede klubben en række ansatte, mens der samtidig blev brugt knap 150 millioner kroner på at købe Grady Diangana i West Ham.

Og hos en af de fyrede vakte det stor undren, at oprykningen ikke kunne redde jobbet.

– Jeg kunne forstå det, hvis vi ikke var rykket op. Folk tilbød at gå ned i løb eller arbejde deltid. Vi var netop rykket op, og de gjorde folk overflødige.

West Bromwich er langt fra den eneste klub, der har lidt økonomisk under coronakrisen.

Annonce