Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Trods problemer i Tottenham: Pochettino vil ikke handle i januar

Af Morten Bruun Jørgensen
17.10.2019 Kl. 13:19
Mauricio Pochettino er godt tilfreds med de spillere, han har til rådighed, og derfor regner han ikke med at hente yderligere spillere i det kommende transfervindue.

Flere steder blev Tottenham efter sommerens transfervindue udråbt som en af vinderne.

Ryan Sessegnon, Giovano Lo Celso og Tanguy Ndombélé blev hentet til, mens Christian Eriksen forblev i klubben trods utallige rygter om det modsatte.

Alligevel har Tottenham dog været i store problemer hidtil i sæsonen, hvor hverken Sessegnon eller Lo Celso har gjort en forskel grundet skader. De er nu tilbage på træningsbanen, men der går noget tid, inden Mauricio Pochettino regner med at kunne bruge dem. Det kunne han fortælle på et pressemøde i dag.

Her blev han også spurgt ind til, om han igen vil forsøge at få nye spillere ind i truppen i januar, når transfervinduet åbner igen. Svaret fra argentineren var dog ganske klart.

– Det tror jeg ikke. Jeg tror på de spillere, vi har i Tottenham i dag. Hvis det er min beslutning, vil jeg holde fast i mine spillere. De har kvaliteterne. Vi har stor kvalitet i forhold til at kæmpe for de ting, vi regner med at kæmpe med om, sagde manageren ifølge football.londons udsendte reporter, Alasdair Gold.

Nogle af kritikpunkterne på Tottenham-mandskabet har været manglen på en højre back med en vis kvalitet samt en backup til Harry Kane i angrebet.

Annonce