AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
10:11:2019 11:23
Trods nyt nederlag: Arsenal-ledelsen vil beholde Emery

Unai Emery skal angiveligt ikke frygte at modtage en fyreseddel, da Arsenals ledelse fortsat bakker ham op.


Én sejr i syv kampe. 

Det er virkeligheden for Arsenal lige nu, hvilket har medført stor vrede fra flere af klubbens fans, der ønsker Unai Emery fyret. 

Hos diverse bookmakere er der også enighed om, at spanieren er i fare for at blive afskediget, mens rygterne allerede svirrer om, hvem der skal afløse den tidligere Sevilla-træner. 

Ifølge The Athletic-journalisten David Ornstein, der plejer at være velinformeret omkring Arsenal-nyheder, skal Emery dog ikke frygte at modtage en fyreseddel i den nærmeste fremtid. 

Ornstein melder således, at Arsenals ledelse fortsat står 100 procent bag spanieren, og at de først vil træffe en beslutning vedrørende Emerys fremtid, når sæsonen er forbi. 

Samtidig afviser Ornstein, at Arsenal har været i kontakt med mulige afløsere, mens han også skriver, at klubbens ledelse så fremgang i gårsdagens opgør mod Leicester, selvom Arsenal tabte med 0-2. 

De er overbeviste om, at Arsenal er på rette spor, og Emery skal dermed ikke grue for at få sparket. 

 


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED