Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Trods interesse: Liverpool vil beholde stjerne

Af Emil Plovgaard
25.07.2022 Kl. 08:04
Der er kommet et bud, men det bliver med al sandsynlighed ikke accepteret, skriver avis.

Roberto Firmino har været sat i forbindelse med et skifte til Juventus denne sommer, og den italienske storklub har da angiveligt også budt på ham.

Brasilianeren, der for nuværende blot har et år tilbage af sin kontrakt med Liverpool, skal dog ingen steder denne sommer.

Det skriver Liverpool Echo.

Den primære årsag til, at Firmino ikke forlader The Reds i dette transfervindue, er, at klubben tidligere på sommeren afskibede Sadio Mané til FC Bayern München.
 
Firmino er en vellidt spiller i Liverpool-truppen og blandt klubbens tilhængere, men hans kontraktsituation tvinger meget vel Liverpool til at tage handling inden længe.
 
Truppen er i gang med en foryngelse, og den tager for alvor fat næste sommer. Spørgsmålet er, om Firmino spiller mere end denne ene sæson. Men skal man tro Liverpool Echos melding, er et exit altså ikke på tale denne sommer.
Annonce