Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Trods flotte resultater: Roy Keane langer ud efter Liverpool og Spurs

Af Gustav Tornby
15.02.2018 Kl. 10:38
Flotte præstationer fra Liverpool og Tottenham var ikke nok til at holde Roy Keane fra at komme med en lille stikpille.

Liverpool var i fantastisk form onsdag aften, da de i Portugal besejrede FC Porto med hele 5-0 og dermed mere eller mindre sikrede sig en plads i kvartfinalen af Champions League. 

5-0 vandt Tottenham ikke, men i Torino mod Juventus fik de et flot 2-2-resultat med hjem til London. 

Det var dog ikke alle, der var imponeret. 

Roy Keane langede både ud efter The Reds og Tottenham, som han kalder for pinlige. 

– For en klub af Liverpool og Tottenhams størrelse, så er det rimelig pinligt med blot et trofæ i 10 år, fortæller han til ITV. 

– Jeg ved, at Champions League nu har taget over, men succes for en klub måles ved at få hænderne på et trofæ. Klubber som Liverpool og Spurs skulle kunne kvalificere sig til Champions League samt vinde en Liga Cup eller FA Cup'en. 

– Disse klubber med disse trupper skulle komme i slutspillet i Champions League samt vinde en FA Cup eller en Liga Cup. Det burde gå hånd i hånd, slutter han.

Annonce