Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Trods elendig sæsonstart: West Ham vil ikke fyre Pellegrini

Af Pelle Rigtrup
13.11.2019 Kl. 09:00
West Ham er uden sejr i de seneste syv kampe og ligger tæt på nedrykningsstregen, men trods de dårlige resultater vil ledelsen ikke fyre Manuel Pellegrini.

West Ham er inde i en forfærdelig stime med syv kampe i træk uden sejr, og i seneste spillerunde gik det helt galt for the Hammers, da de tabte med 0-3 til Burnley. 

De dårlige resultater har placeret London-klubben lige over nedrykningsstregen, mens den dårlige stime naturligvis også har medført snak om manager Manuel Pellegrinis fremtid. 

West Ham har nemlig ambitioner om at ende langt højere oppe i tabellen, men ifølge Daily Mail har klubbens ledelse besluttet sig for at give Pellegrini tid til at vende skuden. 

Der skal dog snart point på bordet, hvis ikke den tidligere Manchester City-manager skal risikere at ryge ud på røv og albuer.

Desværre for Pellegrini & Co. byder den næste tid på opgør mod Tottenham, Chelsea, Wolverhampton og Arsenal, hvilket må siges at være et yderst hårdt program. 

Annonce