Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Trods afvisning: United har ikke opgivet at signe Eriksen

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
06.12.2019 Kl. 08:53
The Red Devils forsøger angiveligt sit held igen til januar, skriver Daily Mirror denne fredag.

Manchester United har ikke opgivet at overtale Christian Eriksen til at skifte til Old Trafford, selvom han efter alt at dømme afviste klubben sidste sommer.

Det skriver Daily Mirror.

Eriksen skulle have en klar præference for at skifte til udlandet denne januar eller efter sæsonen, når hans kontrakt med Tottenham udløber.  Det var angiveligt udslagsgivende for, at danskeren afviste Manchester United sidst.

Men Manchester United tager åbenbart ikke et nej for et nej, så klubben har i sinde at forsøge sig igen forud for det kommende januartransfervindue.

Det står efterhånden helt klart, at Eriksen ikke forlænger med Spurs, men om han skulle skifte til Premier League-rivalerne afhænger nok først og fremmest af,  hvilke andre tilbud danskeren har på hånden.

Der er i hvert fald fortsat rygter om interesse fra både Real Madrid, Juventus og Inter Milan i den spanske og italienske presse dagligt.

Tottenham ville uden tvivl også foretrække at sælge til et udenlandsk hold i stedet for sine direkte rivaler i Premier League, men meget tyder på, at  Eriksen er sat til salg denne januar.

 

Annonce