Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Trippier-salg gør stadig ondt: Tottenham vil købe uønsket United-back

Af Emil Plovgaard
08.04.2020 Kl. 19:57
I sommer sagde Tottenham farvel til Kieran Trippier, og positionen på højre back er endnu ikke blevet erstattet tilstrækkeligt. Det ønsker klubben nu at gøre noget ved.

Jagten på en ny højre back er sat i gang hos Tottenham, der mistede Kieran Trippier til Atlético Madrid i sommervinduet.

Og klubben har angiveligt udset sig Diogo Dalot, der er kommet i uføre hos Manchester United, hvor det ikke ligefrem er spilletid, han får mest af.

José Mourinho, der første gang bragte Dalot til engelsk fodbold, da han blev hentet til Manchester United, kan nu måske få behov for at hente den portugisiske back endnu engang.

Det skriver Football London, som henviser til det, Mourinho fortalte om Dalot, da han hentede ham til Old Trafford fra Porto.

-Diogo er en ekstremt talentfuld ung forsvarsspiller, der har alle forudsætninger for hurtigt at kunne blive en god spiller her (i United, red.).

 

Annonce