Tredje baglårsskade på et år? Chelsea-profil scannes i dag
Mauricio Pochettino og Chelsea må i øjeblikket holde vejret.
For i dag undersøges det nemlig, hvor slem skaden til Ben Chilwell er.
Det skriver flere medier torsdag, herunder London Evening Standard.
Det mistænkes, at den engelske landsholdsspiller har pådraget sig en baglårsskade i forbindelse med Carabao Cup-kampen mod Brighton onsdag aften.
På trods af sejren, kom der altså skår i glæden, da Chilwell måtte lade sig udskifte.
Chilwell har døjet med baglårsskader i løbet af det seneste år, og hvis det viser sig at være endnu en af slagsen, som det frygtes, vil det være nummer tre.
Den seneste holdt ham ude af Englands VM-trup til slutrunden i Qatar sidste år.
Ifølge The Times, må Chelsea undvære op mod 11-12 spillere til kampen mod Fulham i Premier League i weekenden.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Hvad laver du, Højlund? "Det er jo kriminelt"
2. Napoli-stjerne truer med sagsanlæg: PL-storklub øjner en chance
3. Tabte 8-0: Nu kan de blive straffet af FA