Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tre kampe, tre nederlag: PL-sæsonens første trænerfyring er på vej

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
25.08.2019 Kl. 07:54
Watford overvejer at fyre Javi Gracia efter en rædsom start på sæsonen.

Modsat sidste sæson, hvor The Hornets kom flyvende fra start, så står Watford nu noteret for nul point efter tre kampe. Det skriver Daily Mail søndag.

Derfor overvejer klubben nu at fyre spanske Javi Gracia, som ellers havde held med at føre dem til FA Cup-finalen mod Manchester City sidste sæson.

Men trods finalepladsen havde klubben også store spillemæssige problemer mod slutningen af sidste sæson.  Efter sine seneste tre nederlag har holdet nu tabt syv kampe i træk, hvilket ikke er sket for klubben i mere end to årtier.

Gracia anerkendte også selv efter lørdagens 3-1 nederlag til West Ham på eget græs, at resultaterne skulle ændres snart, hvis ikke han skulle frygte for sit job.

– Det er sandt. Hvad kan jeg sige; Dynamikken på holdet er ikke god, og vi skal forbedre os, det ved vi, sagde Gracia efter kampen.

– Jeg forbereder os til næste kamp. Vinder vi, eller taber vi, så fokuserer jeg på næste kamp.

 

 

Annonce