Tre fans anholdt inden Danmark-kamp
Tre engelske fans er forud for EM-opgøret mod Danmark blevet anholdt i Frankfurt.
Det beretter Daily Mirror.
Tusindvis af engelske – og også danske – fans er at finde i Frankfurt i disse timer, og langt de fleste opfører sig pænt.
Men det er desværre ikke alle, der lever op til den gældende lovgivning i Tyskland.
Politiet har bekræftet, at en person er anholdt for mishagsytringer mod en engelsk politibetjent, mens en anden person er blevet anholdt for at kaste med et romerlys og være i besiddelse af narkotika.
En tredje person blev anholdt for at smide med en flaske, lyder det.
Omkring 2.000 englændere var ude at føjte onsdag aften, fortæller UK Football Policing Unit (UKFPU) ifølge Daily Mirror.
– Omkring 2.000 engelske fans var i den centrale bydel i Frankfurt i aftes, og der var ingen store problemer.
– Det tegner dermed et billede af, hvad vi hidtil har set i Tyskland, hvor størstedelen af de engelske fans har opført sig ekstremt godt.
– Tre engelske fans blev anholdt af tysk politi, lyder det fra UKFPU, der herefter gennemgår episoderne i detaljer.
Der er kampstart mellem Danmark og England denne torsdag aften klokken 18.00.
Kampen kan ses på TV 2.
Her kan du læse, hvordan vi forventer, at de to mandskaber stiller op.