Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tre engelske topklubber jagter kroatisk VM-komet

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
12.07.2018 Kl. 09:04
Ante Rebic er en eftertragtet herre hos en række engelske klubber, og Eintracht Frankfurt skulle være klar til at sælge kroaten.

Manchester United, Arsenal og Spurs skulle alle være interesseret i at hente Ante Rebic fra Eintracht Frankfurt denne sommer.

Den 24-årige kroat har imponeret med sine præstationer på flere offensive positioner til VM-slutrunden, hvilket har fået flere klubber i England til at slå øjnene op for hans talent.

Totteham blev allerede tidligt på sommeren kædet sammen med Rebic, men nu skulle både Manchester United og Arsenal også have stemt ind i koret af beundrere.

Det skriver tyske Sport Bild.

Til gengæld beretter det tyske medie også, at Eintracht Frankfurt forventer at tjene op mod £44 millioner på den offensive kroatiske spiller – en værdisætning, som måske ligger lige i overkanten.  

Annonce