Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tre Chelsea-problemer der skal løses inden januar

Af Anton Røjmer Dalsgaard
17.10.2019 Kl. 07:47
Selvom formen er ved at komme på plads i den blå del af London, er der stadig en række problemer, manager Frank Lampard skal tage sig af.

Chelseas form er ved at finde sig selv, og London-klubbens præstationer bliver bedre og bedre.

Alligevel er der nogle problemer, enkelte spillere kræver svar på fra Frank Lampard.

Blandt andet er manglen på spilletid et problem for både Christian Pulisic og Olivier Giroud, der kræver afklaring hurtigst muligt.

Derudover skulle der angiveligt være interesse fra Crystal Palace i Michy Batshuayi, og forlader han, kan Chelsea stå uden en backup på angriberfronten.

Vi tager et kig på tre Chelsea-problemer, Frank Lampard skal tage sig af.

1. Christian Pulisic

Christian Pulisic ankom fra Borussia Dortmund i en stor handel, der sendte ham til Vestlondon. Amerikaneren startede sæsonen flot, men har sidenhen været at finde på bænken, mens Willian er blevet foretrukket. Brasilianerens form er fænomenal for tiden, og det virker ikke til, at det ændrer sig foreløbigt. Derfor er Pulisic henvist til bænken, selvom manager Frank Lampard lover, at han nok skal få sin chance på et tidspunkt. Spørgsmålet er blot, om Pulisic vil se sig om efter en anden udfordring, skulle manglen på spilletid forblive et problem.

2. Olivier Giroud

Franskmanden leverede flotte præstationer i Europa League sidste sæson, men er i denne sæson blevet Chelseas tredjevalg på angriberposten. En angriber af Girouds kaliber kan langt fra se sig tilfreds med det, og derfor går rygterne også på, at han vil finde sig en ny klub til januar. MLS-klubben Chicago Fire skulle angiveligt være interesserede, og spilletiden ville således være sikret for den hovedstødsstærke franskmand. Frank Lampard virker ikke til at ville bruge ham, og derfor ville et skifte være en fin løsning for begge parter.

3. Michy Batshuayi

Olivier Giroud er ikke den eneste angriber i Chelsea, der skal se langt efter spilletid. Batshuayi er også henvist til bænken, mens Tammy Abraham leverer mål hver eneste kamp. Interessen for belgieren skulle angiveligt komme fra hans tidligere klub Crystal Palace, og skulle Batshuayi vælge at skifte, kan Chelsea risikere at stå uden en backup-angriber til januar, hvilket vil være et massivt problem, skulle Tammy Abraham blive skadet. Det kan resultere i dybe panderynker for Frank Lampard, der skal have afklaret situationen over for belgieren, så han vælger at blive i klubben.

 

Annonce