Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Transfersaga fortsætter: PL-profil udeladt fra træning

Af Jeppe Augustsen
04.08.2022 Kl. 13:54
Transfersagaen fortsætter lidt endnu.

Marc Cucurella er i den seneste uges tid blevet rygtet til Chelsea, og i går kom meldingerne om, at der var en aftale mellem Chelsea og Brighton.

Men der gik ikke lang tid, før Brighton selv meldte ud, at de ikke havde indgået nogen aftale med Chelsea eller nogen anden klub om den spanske back. 

Her dagen efter melder The Athletic, at der fortsat ikke er nogen aftale på plads mellem de to klubber. 

Ifølge mediet er den pris på £52,5 millioner, som der blev meldt ifm. en endelig aftale, lavere end det beløb, som Brighton kræver for Marc Cucurella.

Ydermere kan The Athletic berette, at spanieren er blevet bedt om at blive væk fra træning op til weekendens kamp mod Manchester United, da Graham Potter ikke vil have nogen distraheringer op til premierekampen.

Brighton og Chelsea er også i forhandlinger om Levi Colwill, der skal den anden vej, men den bliver behandlet separat fra Cucurella-aftalen.

I den nye sæson er der nogle nye ting, man skal forholde sig til. Det inkluderer bl.a. nye regler. Læs dem her.

Annonce